Sådan virker det
Du skriver om din forretning. sitemd læser, hvad du har skrevet, og bygger siden ud fra det. Ingen skabelon, ingen blokke, ingen indstillinger at forstå først.
Du skriver, som du taler
Start med navnet. Skriv så, hvad I laver, hvad det koster, og hvornår I har åbent. Sæt en overskrift over hvert afsnit, så ved sitemd, hvad der hører sammen.
Skriver du "Klip 450 kr" på en linje, bliver det en prisliste. Skriver du "Mandag til fredag 9 til 17", bliver det åbningstider, som også lander i bunden af siden og hos Google.
Siden bygger sig selv ved siden af
Alt, du skriver, vises med det samme som den færdige side. Skift mellem telefon, tablet og computer og se, at det holder alle steder. Det er ikke en forhåndsvisning, der ligner. Det er præcis den side, dine kunder får.
Du vælger et look, ikke et design
Tre temaer, hver med sine opbygninger, skrifter og farvesæt. Alle kombinationer er testet, så teksten altid kan læses, og intet stikker ud over kanten. Har I en farve fra skiltet eller bilen, regner sitemd resten af paletten ud fra den.
Tips, mens du skriver
Mangler siden åbningstider, eller er en overskrift blevet lidt lang, siger sitemd det stille ved siden af teksten. Én gang, og venligt. Du kan altid udgive alligevel.
Udgiv, når du er klar
Ét tryk, og siden ligger på nettet på sin egen adresse. Adressen låses første gang, så de links og QR-koder, du deler ud, bliver ved med at virke. Retter du noget bagefter, ser kunderne det først, når du udgiver igen.